
Aarhus Universitet
Åbogade 34
8200 Aarhus
Aarhus Universitet udbyder bl.a. fag inden for film, medier, dramaturgi og andre æstetisk rettede fag. Uddannelserne på Aarhus Universitet er primært teoretisk og analytisk funderede, men der er ofte også mere anvendte eller produktionsrettede fag. Undervejs i uddannelserne kan du desuden vælge tilvalgsfag, som tager dig i en endnu mere praksisnær retning.

Relevante linjer
Dramaturgi, bachelor
Bacheloruddannelsen i Dramaturgi er studiet af scenekunst i alle former og manifestationer. Du studerer scenekunstens udtryk og rolle i skiftende kulturelle sammenhænge fra antikken til dagens kunstscener - fra klassiske dramatekster til aktuelle teaterbegivenheder, aktivisme og performance, til underholdningsformater i gamle og nye medier, så uddannelsen er særligt relevant, hvis du vil arbejde med at udvikle historier til film, serier eller TV-programmer. På bacheloruddannelsen i Dramaturgi arbejder du bl.a. med teaterhistorie, analyserer manuskripter og forestillinger, og opbygger indsigt i forskellige dramaturgier, teaterteorier, kulturpolitik og humanistisk forskning. Du kommer også til at afprøve og reflektere over forskellige skuespilteknikker, instruktionsmetoder og tilgange til produktionsdramaturgi, og du organiserer teaterprocesser sammen med dine medstuderende. På Dramaturgi har du mulighed for at vælge tilvalgsfaget Film og Medier, der er mere produktionsorienteret.
Bachelor
Se mereDramaturgi, kandidat
På kandidatuddannelsen i Dramaturgi beskæftiger du dig med dramaturgiens funktion i scenekunsten og i massemedierne. Som kandidatuddannet i Dramaturgi kan du arbejde som dramaturg i scenekunsthuse og med dramaturgi i kulturinstitutioner eller i medievirksomheder, så uddannelsen er særligt relevant, hvis du vil arbejde med at udvikle historier til film, serier eller TV-programmer. Uddannelsen bygger på store mængder teoretisk og analytisk arbejde, og du får erfaring med dramaturgisk tænkning i forskellige organisatoriske, læringsmæssige og mediedramaturgiske sammenhænge. Du arbejder selvstændigt og i grupper med analyse og anvendelse af elementer fra teater og drama i sociale rum og kulturelle kontekster.
Kandidat
Se mereMedievidenskab, bachelor
På bacheloruddannelsen i Medievidenskab lærer du at analysere og undersøge medier, medietekster, mediesystemer, målgrupper og deres reaktioner på medier. Du lærer om de strategiske, juridiske, økonomiske, kommunikative og produktionsmæssige vilkår i mediebranchen, samt mediebrug og digital mediekultur, og du arbejder teoretisk med både helt nye og mere veletablerede medier og kommunikationsformer. På Medievidenskab har du mulighed for at vælge tilvalgsfaget Film og Medier, der er mere produktionsorienteret.
Bachelor
Se mereMedievidenskab, kandidat
Kandidatuddannelsen i Medievidenskab stiller skarpt på digitale medier i bred forstand. Med en kandidatuddannelse i Medievidenskab kan du bl.a. arbejde med medieproduktion, forskellige former for projektledelse, kommunikationsplanlægning og pressehåndtering. På uddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt og får erfaring med at analysere, hvordan f.eks. digitalisering, medieplatforme, målgrupper, medieindhold og økonomi spiller en væsentlig rolle i både medieproduktion og strategisk kommunikation. I løbet af uddannelsen lærer du at samarbejde både med andre studerende og med virksomheder. Du kan tilegne dig erfaringer med at koble teori og praksis gennem et virksomhedsprojekt/projektorienteret forløb (praktik). I de forskellige fag får du desuden gode muligheder for at specialisere dig indenfor dine særlige interessefelter.
Kandidat
Se mere