
Københavns Universitet
Karen Blixens Vej 8
2300 København
Københavns Universitet udbyder bl.a. fag inden for film og medier, teater, musik og andre æstetisk rettede fag, som kan være relevante, hvis du vil arbejde inden for film-, serie- eller TV-produktion. Mange af fagene ligger på Det Humanistiske Fakultet. Uddannelserne på Københavns Universitet er primært teoretisk og analytisk funderede, men der er ofte også mere produktionsrettede eller praksisnære anvendte fag. Undervejs kan du desuden vælge tilvalgsfag, som tager dig i en endnu mere praksisnær retning.

Relevante linjer
Film og medievidenskab, bachelor
På bacheloruddannelsen i film- og medievidenskab arbejder du med medier som film, tv, nyhedsmedier, sociale medier og mobile medier. Du får kendskab til film- og mediehistorien, til teorier om medier, kultur og kommunikation, og du lærer at analysere medieproduktioner og mediebrug. Uddannelsen giver dig også en smule praktisk erfaring med film- og medieproduktion, og du har også mulighed for at tage i praktik i en virksomhed.
Bachelor
Se mereFilm og medievidenskab, kandidat
På kandidatuddannelsen i film- og medievidenskab får du både brede og dybdegående kompetencer inden for arbejdet med film, medier og kommunikation i et digitaliseret og tværmedialt medielandskab. Kandidatuddannelsen har fokus på levende billeder og lyd i film, TV-serier og underholdning, journalistisk og dokumentarisme samt sociale platforme. Den fokuserer på audiovisuel æstetik, mediekultur og de sociale processer og digitale forandringer, som de indgår i. Du får viden om diverse medier og platforme samt brede formidlingskompetencer, og bliver stærk på at formidle narrativt og visuelt. Kandidatuddannelsen indeholder teoretiske og analytiske elementer samt kvalitative og kvantitative tilgange til film og medier, branche- og organisationsanalyser samt praktiske produktions- og kommunikationsopgaver.
Kandidat
Se mereMusikvidenskab, bachelor
Bacheloruddanneslen i musikvidenskab drejer sig om musik i bredeste forstand – på tværs af grænserne mellem musikalske genrer, kulturer og historiske perioder. På musikvidenskab nørder du med musikteori, lydproduktion, populærmusikstudier, musikhistorie og musikalsk antropologi. Uddannelsen er overvejende teoretisk, men praktisk musikudøvelse er også en stor del af dagligdagen.
Bachelor
Se mereMusikvidenskab, kandidat
På kandidatuddannelsen i musikvidenskab arbejder du med at analysere og tolke musik og musikkultur. Som studerende kan du få undervisning inden for musikanalyse og musikhistorie lige som du også modtager undervisning i satsteknik og arrangement.
Kandidat
Se mereTeater og Performancestudier, bachelor
Teater- og performancestudier arbejder i krydsfeltet mellem kunst, kultur og kommunikation og du beskæftiger dig med teater og andre slags scenekunst som kunstformer. På bacheloren lærer du at forstå teater og scenekunst – men også andre kulturelle begivenheder og sociale situationer, som f.eks. politiske debatter, sportsbegivenheder og formidlingssituationer – på en særlig måde ved at betragte dem, som om de var teater. Desuden lærer du at udvikle og facilitere scenekunstneriske skabelsesprocesser i såvel kunstfeltet som i undervisningssammenhænge.
Bachelor
Se mereTeater og Performancestudier, kandidat
Omdrejningspunktet for kandidatuddannelsen på Teater og Performancestudier er scenekunst som kunstform og som samfundsfænomen. Studiet koncentrerer sig om teatrale og performative elementer i både scenekunst og i kulturelle iscenesættelser, kreative processer samt kommunikations- og interaktionsprocesser. Gennem studiet bliver du i stand til at reflektere kreativt og kritisk over de måder, man kan nærme sig teater og andre kulturfænomener på.
Kandidat
Se mere