
Svendborg Efterskole
Skårupøre Strandvej 3
5700 Svendborg
På Svendborg Efterskole kan du vælge linjefag i film eller journalistik, hvis du vil arbejde med hhv. fiktionsfilm eller faktafortællinger. I filmfaget lærer du at omsætte din indre skabertrang, dine historier og din nysgerrige, videbegærlige lyst til livet til stærke film og visuelle fortællinger. Du lærer selvfølgelig også at filme, spille skuespil, sørge for den gode lyd, redigere og sørge for, at alt er planlagt og klar til optagelse. Journalistlinjen er for dig, der får et sus i maven af at formidle en personlig fortælling eller breaking news gennem skrift, lyd eller billeder. På Journalist er der plads til alle, og du får lov at udvikle dine evner med både kamera, mikrofon og pen.
