Hvad laver en
Komponist

En komponist skaber musikken til film, serier, TV-programmer og lignende. Komponistens musik kan både være titelmelodier, sange, underlægningsmusik og alt derimellem. Den kan være skabt direkte til historien eller være en fortolkning af et eksisterende stykke musik som f.eks. et gammelt pop-nummer eller et stykke klassisk musik.
En komponist kan arbejde på forskellige tidspunkter og på forskellige måder fra produktion til produktion. Det kan dels afhænge af produktionens størrelse, type og hvordan den er planlagt, og dels afhænge af komponistens arbejdsmetoder.
Nogle komponister arbejder med at skrive og skabe musikken allerede fra udviklingsfasen eller sideløbende med optagelserne. Andre komponister skaber musikken mere direkte til billederne, mens filmen, serien eller TV-programmet er i postproduktionsfasen.
På film- og serieproduktioner arbejder komponisten sammen med instruktøren, produceren og evt. lyddesigneren. Sammen sætter de en retning for musikkens stemning, stil og form, så den passer til manuskriptet og karaktererne. De kan f.eks. diskutere, hvor musikken skal tilføje eller nedtone spænding, eller hvordan musikken skal introducere eller udtrykke en karakter. Et kendt eksempel er Darth Vader, som ofte bliver ledsaget af musikstykket Imperial March, når han træder ind i en scene i Star Wars.
Herefter kan komponisten gå i gang med at skrive og indspille musikken. Forskellige komponister arbejder så på vidt forskellige måder. For mens nogle skriver stor symfonisk musik for et helt orkester, indspiller andre komponister noget af eller al musikken selv i deres eget musikstudie. Det er helt op til den enkelte komponist og produktionens budget og stil.

Når filmen eller serien er klippet færdig og produktionen er nået til picture lock, skal komponisten typisk lægge sidste hånd på musikken. Det kan f.eks. være nødvendigt at tilpasse musikken en sidste gang, så den passer i længde og stil.
Arbejdet for en komponist på TV-produktioner er på mange måder det samme. Til TV-programmer bruger man dog ofte musik til helt bestemte formål og situationer. Det kan f.eks. være en titelmelodi til programmet, et stykke musik til når en deltager opnår noget eller noget helt tredje. Dermed er komponistens opgave på et TV-program ofte mere veldefineret og afgrænset.
En komponist kan også få til opgave at skrive sange, hvis produktionen har brug for det. Det kan f.eks. være til musical-film eller til serier og TV-programmer med en temasang. Det kan også overlades til en anden musiker, et band eller et samarbejde mellem komponisten og en anden musiker.
Komponister arbejder også på animationsfilm og -serier. Her starter de ofte med at lave et udkast – en demo – til musikken. Demoen bliver så brugt i en såkaldt animatic for at have en så fuldendt skitse af den færdige historie som muligt, inden det store arbejde med at skabe de færdige animationer går i gang. I animation kan musikken nemlig have afgørende betydning for timingen i klipningen eller for karakterernes bevægelser.

Hvad skal man være god til som
Komponist

Musik
Have teknikken og øvelsen til at kunne skabe originale og stemningsfulde musikstykker, der passer til historien og vækker de rette følelser hos publikum.
Historiefortælling
Kunne forstå, hvordan musik kan skabe sin egen spænding og bruges til at understøtte filmens fortælling ved at skabe stemninger og musikalske temaer.
Musikteknik
Kunne nedskrive sin musik i et partitur, så andre musikere kan indspille det, eller selv kunne indspille musikken med instrumenter eller et musikproduktionsprogram.
hvordan bliver man
Komponist

Der er flere veje ind i jobbet som komponist. Man kan tage sig en uddannelse på et musikkonservatorium eller arbejde med at skabe musik på anden vis. Det er essentielt at være en dygtig musiker, som ved hvordan man kan understøtte en historie ved hjælp af musik.
Uddannelser
Der er mange forskellige måder at få de kompetencer og den øvelse, jobbet kræver. Her er nogle af de uddannelser i Danmark, som er mest direkte relevante.
Gør det selv!
En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.