Hvad laver en
Producent
?
Beskrivelsen her omhandler, hvad en producent inden for TV-området arbejder med. TV-producentens job minder meget om en <a href="/jobbeskrivelser/executive-producer" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En executive producer er den øverste leder af et produktionsselskab og har bl.a. ansvar for at sikre finansiering og strategi for film- og serieproduktioner..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">executive producer</a> og en <a href="/jobbeskrivelser/producer" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Produceren har det overordnede ansvar for finansiering, planlægning og gennemførelse af en film- eller serieproduktion fra idé til færdigt produkt..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">producer</a> på film-og serieproduktioner, så hvis du er interesseret i fiktionsområdet, kan du også læse dem.
En producent er typisk ansat i eller ejer af et produktionsselskab og arbejder på at gøre idéer til TV-programmer til virkelighed og på at få dem udviklet, produceret og solgt til produktionsselskabets kunder, som f.eks. kan være en TV-kanal eller streamingtjeneste. Producenten har det overordnede ansvar for indhold, praktik, medarbejdere og økonomi på produktionen af et TV-program. Samtidig er det producenten, der skaber de rette arbejdsrammer, så alle jobfunktioner på en produktion kan gøre deres arbejde på bedst mulig vis.
Producenten er TV-produktionens ansigt udadtil. Når et produktionsselskab f.eks. er i forhandlinger med en kunde, er det producenten, som har den løbende kontakt omkring udviklingen af programmet. Producentens opgave er at tale med kunden om, hvad programmet skal indeholde, hvordan det skal udføres, og hvad det vil koste.
Herefter arbejder producenten tæt sammen med <a href="/jobbeskrivelser/redaktionschef" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Redaktionschefen styrer den indholdsmæssige udvikling af et TV-program, herunder idéudvikling, research og tilrettelæggelse..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">redaktionschefen</a> og <a href="/jobbeskrivelser/produktionsleder" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En produktionsleder planlægger og styrer den praktiske afvikling af en film-, serie- eller TV-produktion..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">produktionslederen</a> på at sammensætte en redaktion og et produktionshold, der kan udvikle, producere og levere det færdige program.
Udviklingen af et TV-program kan være fuld af uforudsete hændelser. Hvis det bliver nødvendigt, er det producentens opgave at ændre planerne for at holde økonomien på rette spor og leve op til de planlagte tidsrammer.
Som producent skal man være god til at lede og forstå kundernes ønsker til det færdige TV-program. En producent skal være en kreativ problemløser og kunne løse udfordringer, når de opstår. En producent skal også være god til at fortælle historier, have en stærk visuel sans og forstå økonomien bag TV-produktioner. Sidst men ikke mindst skal en producent være dygtig til at ansætte og motivere medarbejderne.

Hvad skal man være god til som
Producent
?
TV-erfaring
Have en overordnet forståelse for og erfaring med alle aspekter af en TV-produktion (udvikling, produktion og postproduktion).
Lederskab
Kunne lede alle medarbejdere på en produktion og levere et færdigt TV-program.
Økonomi
Have indsigt i, hvad det koster at producere et TV-program.
hvordan bliver man
Producent
?
At blive producent kræver en del erfaring med de forskellige aspekter af TV-produktioner, og der er derfor flere veje ind i jobbet.
Uddannelser
Der er mange forskellige måder at få de kompetencer og den øvelse, jobbet kræver. Her er nogle af de uddannelser i Danmark, som er mest direkte relevante.
Gør det selv!
En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.